Lida Timber

- Det har betalt sig hjem med det samme

Smøresystem, service, bioolie og oliedoseringsanlæg er blot et udpluk af det, LUJA har leveret til det svenske høvleri Lida Timber.

Lida Timber er et høvleri, som har fokus på blandt andet langsigtede relationer. Det sidste er LUJA et eksempel på, for de to virksomheder har haft et tæt samarbejde siden 2003. Lida Timber er et svensk, familieejet høvleri. Ejer og direktør for Lida Timber er Anders Josefsson, der er meget glad for sit samarbejde om båndsavene med den danske virksomhed. LUJAs seneste job har betydet et massivt løft i kapaciteten – og en tilfreds ejer.

- Vi ville øge kapaciteten, og det kunne vi ikke klare med de gamle hjul i vores båndsav. Så i samarbejde med LUJA besluttede vi os for at skifte dem, fortæller Anders Josefsson.

LUJA støbte nye højhastighedshjul, skiftede aksler, nav og remskiver, og det har givet et imponerende godt resultat. Motoren blev monteret med frekvensomformer, som giver mulighed for flere hastigheder.

- Tidligere var vi begrænset af de gamle hjul, som betød, at vi kun kunne klare ca. 50 meter/minut. Efter opgraderingen kan vi klare 75. Det er en stigning på 50%, hvilket vi er mere end tilfredse med.

lida timber case

Kvaliteten er mindst ligeså god som tidligere, så Anders Josefsson er en tilfreds mand.

- Her bagefter kan vi se, at vi skulle have gjort det endnu tidligere. Vores investering i LUJA har næsten omgående betalt sig hjem pga. den ekstra kapacitet. Hver dag producerer vi mere.

Øget kapacitet

lida timber case anders

LUJA har igennem de seneste 12 år leveret en lang række ydelser til Lida Timber. Lige fra LUJA Bioolie til service af båndsavene, større projekter som eksempelvis CNC-bombering og installering af LUJA smøresystem og det seneste projekt med hjulene.

- Vi havde hørt, at han var i stand til at optimere båndsave på en effektiv måde, og vi havde to Canali båndsave, som vi mente burde kunne give en betydelig bedre ydelse.

LUJA sleb hjulene på saven og monterede stærkere og bedre bladstyring.
Det gav os et resultat, som var langt bedre, end vi havde håbet på, fortæller Anders Josefsson.

LUJAs første optimeringsprojekt samt en anden motor og hydraulik gjorde, at kapaciteten blev øget med op til 75%.

- Efter dette resultat fik LUJA også lov at arbejde på vores anden sav, fortæller Anders Josefsson.

Nu har Lida Timber løbende kontakt med LUJA, som fortsat sørger for at vedligeholde båndsavene og finjustere dem, hvis de trænger.

- Vi har også siden fået monteret LUJA smøresystem, og vi kører også på LUJA Bioolie, fortæller direktøren.

Et godt samarbejde

Han fremhæver især LUJAs evne til at finde gode løsninger, der kan ændre de ældre save, så de opnår en bedre ydeevne. Samtidig kan han også arbejde med mange forskellige modeller og typer af båndsave.

- Begge dele er meget vigtigt i tidens konkurrenceprægede miljø, siger Anders Josefsson.

Han er ikke i tvivl om, at samarbejdet med LUJA har været en god investering.

- Vi har meget gode erfaringer, og vi er kun glade for at anbefale LUJA videre til andre, slår han fast.

Hent referenceblad (PDF)Se flere cases

Fakta

Lida Timber er et høvleri med ca. 18 ansatte, og virksomheden hører hjemme i Burseryd i Sverige.

Lida Timber logo

Det er en familieejet virksomhed, hvor fokus er på veletablerede procedurer, ansvarlige medarbejdere og langsigtede relationer. Virksomheden blev grundlagt i 1949, og direktør og ejer Anders Josefsson er 3. generation.

Senest har høvleret investeret stort i et maleranlæg, så det nu kan levere færdigmalede produkter såsom udvendig beklædning og lignende.

Høvleriet høvler ca. 50.000 m³ pr. år i Burserud – men det tal ventes at stige med ændringerne i produktionen.

Råmaterialet købes hos de fleste svenske savværker afhængigt af produktet og kundens ønsker. Høvleriet har primært sine kunder i Sverige, Norge og Europa.

Besøg lidatimber.se

Det udførte LUJA Sawtech:

Lida Timber har to Canali ML1100 Twin, som Luja har serviceret gennem mange år.

I første omgang har vi bomberet hjulene, bygget bladstyringen om, udført opretning samt monteret smøre/skrabesystem og manuelt oliedoseringsanlæg.

Efterfølgende har vi gennem årene udført mindre ombygninger og renoveringer bl.a. digital positionering og renovering af fremtræk.

I efteråret 2012 monterede vi komplet automatisk oliedoseringssystem på alle save, og systemet er forberedt tilkobling til smøring af høvlene.

Foråret 2014 fik den ene sav et alvorligt kapacitetsskub, da vi skiftede til stærkere hjul som drev fremføringshastigheden op med 50%.

Ønsker du at optimere din produktion?

Vi tilbyder tre forskellige løsningsmodeller for vores kunder, som matcher deres individuelle behov for involvering: Project, Service Solution og Premium Solution.